Draga Ljočić
I Draga Ljočić var den første kvindelige læge i Serbien, feminist, suffragette og en af de mest markante forkæmpere for kvinders rettigheder i landet. Hendes kamp for faglig ligestilling, social retfærdighed og kvinders politiske rettigheder satte et dybt præg på det serbiske samfund.
Generelle biografiske oplysninger
Hun blev født den 22. februar 1855 i Šabac som den femte datter af købmanden Dima og Marija Ljokić. Familien var af aromunsk oprindelse og var omkring 1820 flyttet til Šabac fra Makedonien.
Hun gennemførte sin grundskoleuddannelse i hjembyen og dimitterede fra den højere kvindeskole i Beograd. Efter at have afsluttet Lyceet blev hun i 1872 den første serbiske kvinde, der indskrev sig på et medicinsk fakultet — ved universitetet i Zürich. Dette var en sjælden præstation for kvinder på den tid og et banebrydende skridt, da kvinders adgang til højere uddannelse i Europa var yderst begrænset. Under sine studier i Zürich mødte hun russiske kvindelige studerende og nihilister, hvis idéer om social retfærdighed og kvindefrigørelse fik stor indflydelse på hendes politiske og sociale overbevisninger.
Hun døde den 5. november 1926 i Beograd og blev begravet på den Nye Kirkegård.
Karriere
Da den serbisk-tyrkiske krig brød ud i 1876, afbrød Draga Ljočić sine studier for at slutte sig til den serbiske hær som sygeplejerske. For sin enestående tapperhed i slaget ved Šumatovac blev hun tildelt rang som løjtnant, hvilket gjorde hende til en af de allerførste kvindelige officerer i den serbiske hær.
Efter krigen vendte hun tilbage til Zürich og dimitterede i 1879 med en disputats med titlen Et bidrag til den operative behandling af livmoderfibromyomer, og hun blev dermed den første kvindelige læge i Serbien.
Ved sin tilbagekomst til Serbien mødte hun store hindringer for at få ansættelse i den offentlige sektor. Indenrigsministeriet nægtede gentagne gange at anerkende hendes eksamensbevis, indtil dronning Natalija personligt greb ind. Først efter at hendes faglige kompetence var blevet positivt vurderet, fik hun tilladelse til at åbne en privat praksis.
I 1881 blev hun ansat ved Statsgeneralsygehuset i Beograd som assistentlæge. Hun fik dog ikke de samme rettigheder som sine mandlige kolleger — hun modtog en lavere løn, havde ingen ret til forfremmelse og heller ikke til pension.
Hendes faglige indsats var særligt bemærkelsesværdig under den serbisk-bulgarske krig (1885), hvor hun fungerede som den eneste læge på tre hospitaler i Beograd.
Kampen for ligestilling
Draga Ljočić arbejdede utrætteligt for professionel ligestilling mellem mænd og kvinder inden for medicin. I 1889 indgav hun en ansøgning til Indenrigsministeriet om lige rettigheder, men mødte stærk modstand.
Argumenterne fra embedsmændene på den tid afspejlede en dybt rodfæstet kvindefjendtlighed:
“En kvinde må i sin natur støtte sig til en stærkere mand.”
Trods tilbageslag fortsatte hun sin kamp og appellerede endda til kong Milan og Statsrådet. Alligevel modtog hun i 1889 en afskedigelse fra statstjenesten.
Efterfølgende drev hun en succesfuld privat lægepraksis, hvor hun behandlede fattige børn — især piger — gratis. Efter årtiers kamp opnåede hun endelig retten til pension ved udgangen af 1924.
II Krigstjeneste
Under den serbisk-bulgarske krig, Balkankrigene og Første Verdenskrig tjente hun som læge på lige fod med sine mandlige kolleger.
Hun udmærkede sig især under Balkankrigene, hvor hun arbejdede på Klinikken for civilbefolkningen og de fattige samt på Nikola Spasić-hospitalet.
Filantropi
Draga Ljočić var en stor humanist. I 1904 grundlagde hun Moderforeningen til omsorg for forladte børn og blev dens første formand.
Trods offentlig kritik, der hævdede, at sådanne foreninger “opmuntrede til umoral”, lykkedes det hende at sikre både et hjem til de forladte børn og økonomisk støtte fra Beograds kommune.
Hun var også en af grundlæggerne af Foreningen af kvindelige læger i Beograd i 1919, som arbejdede for oprettelsen af et hospital for kvinder og børn. Selvom hun ikke nåede at opleve dets åbning, begyndte hospitalet at fungere i 1929 og blev opkaldt efter den skotske læge Elsie Inglis.
Som engageret feminist og socialist var hun medstifter af Den serbiske nationale kvindealliance (1906) og kæmpede for kvinders stemmeret — blandt andet ved at fremlægge en petition for stemmelighed i 1911.
Skriftligt og pædagogisk arbejde
Hun oversatte “Opdragelse af små børn” af Dr. Maria Manaseina fra russisk med det formål at oplyse mødre om korrekt børneopdragelse.
Hun skrev artikler inden for gynækologi og pædiatri og fungerede som assisterende redaktør for Det serbiske arkiv for almen medicin.
Politisk engagement
Draga Ljočić var en af de første feminister og suffragetter i Serbien. Hun var medstifter af Den serbiske nationale kvindealliance i 1906 og talte offentligt for kvinders stemmeret. Ved alliancens anden generalforsamling i 1911 støttede hun initiativet om en petition for universel stemmeret for både mænd og kvinder.
Privatliv
Hun var gift med Raša Milošević, en af grundlæggerne af Folkets Radikale Parti. Hun beholdt sit pigenavn — et bemærkelsesværdigt forvarsel i det serbiske samfund på den tid. Sammen fik de fem børn.
Hendes datter Radmila fulgte moderens eksempel og dimitterede fra medicinstudiet i Zürich. Draga var kendt for at bo i en bygning, hvor Hotel Moskva står i dag. I det konservative 1800-tals Serbien blev hun berømt for at bære herrehat og beholde sit efternavn efter ægteskabet — begge radikale handlinger på den tid. Disse valg symboliserede hendes afvisning af at tilpasse sig patriarkalske forventninger og gjorde hende øjeblikkeligt genkendelig i Beograd. Eftermæle Draga Ljočić var mere end Serbiens første kvindelige læge — hun var en modig feminist, militærlæge, filantrop og utrættelig forkæmper for professionel ligestilling. Hendes rejse fra studierne i Zürich til konfrontationen med institutionelle fordomme i Serbien er et eksempel på enestående beslutsomhed. Hendes aktivisme, faglige milepæle og indsats for kvinder og børn cementerer hendes position som en skelsættende figur i både medicinsk og samfundsmæssig historie.